Slankekure: skal jeg gå på kur?

Slankekure er blevet populært som aldrig før. Inden for slankeverden vrimler det med forskellige metoder, hvorpå et vægttab kan opnås. Alt lige fra LCHF, 5:2 og til de kendte juice- og udrensningskure. Men virker de? Er det overhovedet nødvendigt at gå på disse slankekure?

Læs med i dette blogindlæg, hvor vi kortlægger nogle af de mest kendte slankekure. Derudover får du gode råd og vejledning til, hvordan du kan tabe dig på en sund og effektiv måde, der holder hele livet.

De 5 mest kendte slankekure

1) LCHF

LCHF, også kendt som Low Carb High Fat, er en slankekur, som går ud fra det koncept, at der skæres betydeligt ned i kulhydrater, og op for fedt, i den daglige kost. Det som gør denne kur populær er, at mange finder glæde i en kur, hvor de ikke føler sig sultne. Dette sker, fordi fedt mætter over længere tid. Denne kur taler også til mange, da fødevarer med højt indhold af fedt ofte italesættes som værende ”dårlige” for helbredet. Her må fedtet komme fra både fisk, fløde og andre fede madvarer. Det er dog vigtigt at have i mente, at kroppen ikke har godt af for meget mættet fedt. Her er det en fordel at vælge de magre udgaver af de forskellige ”fede” madvarer. Dette fordi mættet fedt øger kolesteroltallet og kan forårsage åreforkalkning og give anledning til blodpropper.  Umættet fedt har heldigvis den modsatte virkning, og det er derfor et godt valg, at gå efter disse. Umættet fedt findes i bl.a. i fisk.

2) 5:2

Følger man denne kur, går den ud på, at man deler ugen op i 5 dage med sund kost og 2 dages faste. Det frarådes at de to fastedage ligger efter hinanden. ’Faste’ kan i forskellige kontekster indebærer enten helt at undlade at spise eller at holde sig på et meget lavt antal kalorier dagligt. På 5:2 er det ved faste ”tilladt” at spise 500 kalorier. Det er fordelagtigt at bruge de få kalorier på mættende mad.
Ulemperne ved denne kur, i forhold til andre slankekure, kan være eksempelvis sult og lavt energiniveau. Især hvis den kombineres med træning.

Slankekure-suppekur

3) Suppekur

Denne kur (og juicekure også) er en af de meget populære slankekure, da resultaterne hurtigt kan ses på vægten. Men trods det store, og hurtige, vægttab, er det er vigtigt at pointere, at dette skyldes kuren meget restriktive kalorieindhold. Når vægten går ned, kan det være svært at tro, at det ikke skulle gøre godt, men ulempen er, at meget af den tabte vægt kan skyldes tabt muskelmasse og ikke nødvendigvis et stort fedttab. Kroppen har derudover brug for varieret kost, vitaminer og mineraler. I en suppekur kan det være svært at få indtaget alle disse. Desværre viser denne slankeform sig også ofte at være meget kortsigtet, da et skift tilbage til almindelig kost kan resultere i at al, eller meget, af den tabte vægt kommer på igen.

4) Stenalderkost

Denne kur bygger på, at vores kost skal spises ligesom vores forfædre gjorde det. Spiser man på stenalderkosten, er det især makronæringsstofferne fedt og protein, som fylder i kosten. Derudover spiser man meget kød (både kylling og fisk), æg, nødder, bør og grøntsager. Der skæres ned på sukkerholdige drikke, da dette ikke er noget, som fandtes ”dengang”. Generelt er meget tilladt på denne kur, såfremt det som hovedregel er noget, som vores forfædre også havde mulighed for at få fat i.
Denne kur indeholder mere fedt end mange andre kure. Spiser man fedtholdigt, er det vigtigt at huske på, at få det ”gode” fedt f.eks. fra nødder og avokado. For meget mættet fedt kan, ligesom i LCHF, være medvirkende til livsstilssygdomme.

5) Nupo

Nupo-kuren må siges at være simpel. Den består af seks shakes om dagen, alt du skal gøre er at blande dem. Når den virker, er det fordi, man får et lavt kalorieindtag hver dag. Pulverne er sammensat, så man får sine nødvendige mikro- og makronæringsstoffer, som kroppen har behov for. Når dette er sagt, er det meget vigtigt at understrege, at en kost udelukkende baseret på flydende føde, er svær for mange at holde. De fleste mennesker nyder at tykke maden, mærke dens forskellige teksturer og de forskellige smage i et sammensat måltid. Nupo-kurens teori kan altså siges af virke – men om den formår at virke i praksis er ikke en selvfølge.

Slankekure-er-tidsbegrænset

5 grunde til at slankekure ikke virker på den lange bane

1. De er tidsbegrænsede

En kur vælges ofte, så man får kickstartet sit vægttab. For det siger sig selv, at ingen har gavn af at leve på suppekur resten af deres liv. Desværre sker det ofte, at når man stopper på en kur, vil man gå tilbage til sine gamle spisevaner og risikere at tage den tabte vægt på igen. Som alternativ kan det være godt gradvist at implementere små ændringer i den kost, man har i forvejen, og på den måde få ændret sin livsstil til en, man kan holde resten af livet.  

2. De er overambitiøse

Det ses tit, at kure har tendens til at blive for overambitiøse. Selvom man kan have et brændende ønske om en livsstilsændring, er det vigtigt at erkende, at ting tager tid. I sidste ende giver det pote at tage tingene i et roligere tempo, da det med stor sandsynlighed vil føre dig stille og roligt i den rigtige retning fremfor at skuffe dig og få dig til at give op.

3. De ændrer ikke dine vaner

Som nævnt er et af de store problemer med en kur, at den sætter rammerne for dig i en tidsbestemt periode, men uden at give dig redskaberne til hvordan du skal leve efter kuren er afsluttet. Da ingen mennesker er ens, er det en fordel at en livsstilsændring er formet ud fra dine præmisser fremfor kurens. Sådan kan du også bedre navigere i, hvad du ønsker at vælge til af sunde vaner, og hvilke ting du ønsker at beholde i din kost. Husk, intet er forbudt – det er kalorierne, der afgør om et vægttab lykkedes eller ej.

4. De kræver et stort energioverskud

Det kan stille store krav til din tid og dit overskud, at være på kur. Det kan være, at det kræver meget forberedelse, som du måske ikke har tid til, og chancerne for at fuldføre mindskes hermed. At være på kur kan ofte give problemer med energien, men bestemte kure kan være så næringsfattige, at det kan være svært at komme igennem dagen uden at afvige.
Tænk derfor over, hvilken kur du vælger, hvis du tager et valg om at gå på decideret kur.

5. De fucker med din hjerne

Det kan være fysisk udmattende at være på kur, men hvad værre er, er at de virkelig kan påvirke din psyke. Er man styret af en kur fyldt med ”forbudt”, kan det være svært at leve et almindeligt liv. Alt man foretager sig, skal tænkes ift. dagens måltider, og dette kan blive trættende i længden. Du kan spørge dig selv, når du er på kur, hvor ofte du tænker du på mad uden af være i en situation, hvor du skal spise. Fylder madtankerne meget i din hverdag, kan det være tid til at genoverveje, om rammerne er for strikse.

Hvilken slankekur skal jeg vælge?

Hos InnerGym vejleder vi ikke kost ud fra en bestemt kur, men ud fra at det ikke er en bestemt madvare, der feder, men mængden af den. For selvom kurer er mange og vidt forskellige, har de alle sammen én meget vigtig ting tilfælles: Deres funktion er at få brugeren i kalorieunderskud. Kalorieunderskud er guldkornet i alle kure. Uden dette ville de ikke virke. Dette er en aldeles vigtig pointe, især for dem, der går med en ”madforskrækkelse” over bestemte typer af fødevarer.

Når det er sagt, skal det ikke aflive alle former for kure. Nogle mennesker fungerer bedst med fastsatte rammer, og her kan en kur måske være behjælpelig. En kur har det bedste udgangspunkt, hvis den fungerer som et hjælpemiddel og ikke en tvang. Tager man et aktivt valg om at gå på en særlig kur eller om at udelukke en bestemt fødevare fra sin kost, skal det være af lyst og ikke af frygt for fødevaren. Skærer man noget fra, er det også vigtigt at være opmærksom på, hvad dette betyder for ens kost og om eventuelle tabte næringsstoffer skal findes andetsteds.

Det er i hvert fald sikkert, at vælger man at føre sin livsstil på mere restriktiv vis, så ligger vigtigheden i at lave grundigt research på området. Vær her især kritisk overfor, hvor denne viden kommer fra. Det kan være til stor hjælp at tale med en kostvejleder om dette.

KRAM-De-officielle-kostråd

Vore anbefaling: Spis efter de 10 kostråd

For at få en sund og varieret kost, anbefaler vi generelt ikke at folk skal gå på slankekure, men vejleder ud fra de 10 kostråd. Du kan læse mere HER:

  1. Spis frugt og mange grøntsager

    Sigt efter 600 gram frugt og grønt om dagen. Vi er oftest bedst til at spise frugt, men der er flere fordele ved også at huske grøntsagerne. De indeholder mange vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og man grøntsager indeholder få kalorier. Vælger du de grove grøntsager, får du meget volumen (meget mad) på få kalorier.

  2. Spis mere fisk

    Rådet går på, at vi skal have fisk 2 gange ugentligt som hovedret eller flere gange ugentligt som pålæg. Ugentligt vil det ligge på 350 gram fisk, hvoraf de 200 gram skal komme fra fed fisk. Fede fisk er f.eks. laks og makrel.

  3. Vælg fuldkorn

    Fuldkorn indeholder mange af de vigtige næringsstoffer, kostfibre, minealer og vitaminer. En ekstra fordel er, at det mætter og sætter skub i din fordøjelse. Spis derfor 75 gram fuldkorn om dagen. Der er fuldkorn i havregryn og rugbrød lavet på fuldkorn. Gå evt. efter fuldkornsmærket.

  4. Vælg magert kød og kødpålæg

    Det magre kød sikrer, at vi ikke får for meget mættet fedt, men i stedet for de gode næringsstoffer. Magert kød betegnes som maks. 10% fedt. Sigt efter at få maks. 500 g. tilberedt kød om ugen.

  5. Vælg mindre mættet fedt

    For meget mættet fedt kan øge vores risiko for diverse livsstilsygdomme. Gå efter olier og flydende/blødt margarine.

  6. Vælg magre mejeriprodukter

    Mejeriprodukterne er en af de vigtige veje til at få calcium, protein, vitaminer og mineraler. Gå efter mejeriprodukter med lav fedtprocent. Det er f.eks. mini- og skummetmælk og surmælksprodukter. Hold igen med fløde, smør og andre produkter med høj fedtprocent.

  7. Drik vand

    Det er vigtigt for os at få vand. Uden vand kan vi ikke fungere optimalt. Vand er uden kalorier og er det bedste alternativ til kalorie- og sukkerholdige drikke. Drik 1-1.5 liter dagligt. Væske fra te og kaffe tæller med.

  8. Spis mindre sukker

    Får vi for meget sukker, tager det pladsen for alle de sunde ting, som vi bør spise dagligt. Spiser man meget slik, kage etc., er der større risiko for, at vi ikke får de mineraler og vitaminer, som vi behøver.

  9. Spis mad med mindre salt

    Sigt efter maks. 3 gram salt dagligt, da for meget salt sænker vores blodtryk, kan forårsage hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft.

  10. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

    Spiser du efter de 10 kostråd, er du garanteret en varieret kost. Udover en sund kost, er det også vigtigt at holde sig aktiv. Gå eller løb ture, tag cyklen, gå til sport eller noget helt fjerde. Så længe du spiser varieret og kan lide den motion, du laver, så oddsene gode for, at du sikrer dig en sund og aktiv livsstil.

Er du stadig i tvivl?

Finder du alt det her med kost, slankekure  og vægttab forvirrende? Så kan vi helt sikkert hjælpe dig til at få en større forståelse for kost og sundhed.  Du er meget velkommen til at sende os en mail: info@inner-gym.com, så vi kan mødes til en uforpligtende samtale. Her kan vi tale om hvad vi kan tilbyde dig af hjælp inden for kost og træning!