HVEM

Christina Pultz - Fysioterapeut og Personlig træner

Christina er uddannet Fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol i 2014. Derudover har hun senere specialiseret sig indenfor idrætsfysioterapi, herunder blandt andet skadeshåndtering.

Christina har, siden hun blev uddannet, arbejdet på klinik, hvor det sidste år har været hos Sportsfyssen på Østerbro. Her arbejder hun primært med skader opstået i forbindelse med sport, samt træning af idrætsudøvere, der ønsker at forebygge skader. En vigtig del af hendes job er at sætte sig ind i klientens situation og lave en plan ud fra dennes ønsker og målsætninger. Christina har alle år både trænet individuelt med klienter samt haft holdtræning tilrettelagt med henblik på forskellige mål eller problematikker.

Christina har i en lang årrække, mere præcist 11 år, selv været aktiv eliteudøver indenfor roning. Det har bragt en del World cups, Europamesterskaber og 6 VM-deltagelser med sig gennem årene. Bedste resultat var en sølvmedalje ved VM. Aktuelt er hun sportsligt i gang med at udfordre sig selv på andre parametre, såsom styrketræning og løb.

Hendes tilgang til jobbet bærer stort præg af en holdning om, at de fleste skavanker kan trænes væk i større eller mindre grad. Samt at træning skal være sjovt og tilrettelagt til den enkelte, for at det kan blive en fast del af vores travle hverdag.

Uddannelse og kompetencer

Relevant Uddannelse:

Fysioterapeut, Professionshøjskolen Metropol
Sportsfysioterapeut Del 1, Dansk Selskab for SportsFysioterapi
”Hvad fanden er smerte” med Morten Høgh
Temadag om Aldersrelateret Træningskoncept – Træning af børn og unge
Diverse symposier og fagkongresser indenfor sundhed og træning

 

Erfaring:

Idrætsfysioterapeut, Sportsfyssen
Fysioterapeut, FysioDanmark Bagsværd
Fysioterapeut for Juniorlandsholdet i roning under VM 2017